Referat af bestyrelsesmøde den 23. februar 2021.

Tilstede var: Den samlede bestyrelse, bortset fra Elisabeth Ildal

Situationen omkring klubbens etablering blev diskuteret. Skal vi forsøge at etablere RPK såkaldt greenfield med helt eget anlæg og faciliteter – eller skal vi søge samarbejde med f.eks. Rudersdal Tennisklub (RT) og arbejde med at udvide padelfaciliteterne der?

Det blev besluttet at det ikke var en farbar vej at forsøge at etablere en paraply organisation med padel baner i forskellige klubber, da det ville blive for vanskeligt at etablere en fælles klubkultur.

Følgende next step blev aftalt:

1. Samarbejde med Rudersdal Tennisklub

 – Der var enighed om at det er svært at etablere et samarbejde alene baseret på baneleje betalt fra RPK til RT. Det vil givet styrke RT’s økonomiske beredskab, men ikke tilføje nye medlemmer. De ville vel vel nærmest kun få gener med mere trafik og larm – og der ville hurtigt kunne opstå et “dem og os”.

– Muligheden for fusion ligger lige for, men det betyder, at vi skal have indflydelse f.eks. i form af bestyrelse etc. således at padel sporten sikres fokus og prioritet for de medlemmer, der har denne interesse.

– Kim tager et uformelt møde med RT for at afklare stemning og muligheder for vejen frem

2. Greenfield

– Den helt overordnede udfordring er, at der stort set ingen kommunale byggegrunde findes, der kunne bruges til formålet – bortset fra netop grunden overfor Mariehøjcenteret.

– Der er en række private investorer, der har forsøgt at etablere sig andre steder, men indtil videre uden held.

– Skal dette lykkes vil det ubetinget kræve kommunens fulde støtte – og vil givetvis kræve en del politisk lobbyarbejde.

3. Møde med kommunen

– Det er aftalt at den samlede bestyrelse forsøger at få et møde med kommunen omkring muligheder for ovennævnte strategier

– Vi ønsker deres holdning til etablering af evt. samarbejde med en eller flere tennisklubber

– Vi ønsker deres holdning til etablering af helt eget anlæg

– Frederik sætter mødet op

4. Strategi

– Baseret på input fra ovennævnte besluttes den endelige og konkretiserede strategi for videre etablering af RPK på de næstkommende bestyrelsesmøder

5. Vedtægterne foreslås ændres således, at der tilføjes at vi er en aktivitetsdrevet klub, mere end at vi bare vil etablere baner til padel.

Mødet blev hævet